Grimms bedste eventyr

af Brødrene Grimm

Klubpris 14995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Verdens vigtigste eventyr

Brødrene Grimms mest kendte og elskede eventyr smukt og poetisk illustreret af Svend Otto S

Brødrene Grimms eventyr er mest for de store børn og i al fald ikke for sarte sjæle.

Mange børn kender i dag eventyrene om for eksempel Askepot, Tornerose og Snehvide fra Disney-koncernens populære filmatiseringer af de klassiske eventyr. Men hvor Disney hælder til den søde side, er Brødrene Grimm mere til de grumme historier. Heldigvis ender det (næsten) altid godt i eventyr!

Denne samling af Grimms bedste eventyr er en stor og meget smuk bog med læsebånd og fine, poetiske illustrationer.

Brødrene Grimms eventyr er blevet kaldt for verdens vigtigste eventyrsamling. Dels fordi de to Grimm-brødre var nogle af de første, der rejse rundt og indsamlede de eventyr, der ellers kun levede som mundtlige fortællinger, men også fordi Grimms bedste eventyr er eventyr, der er vokset sammen med vores kulturhistorie. Der er referencer til eventyrene om Hans og Grete, Tornerose og alle de andre i utallige sammenhænge og ikke kun i bøger. Et vist kendskab til Grimms eventyr er derfor en god ballast at have med på vejen fra barn til voksen.

Det narrative - fortællingerne - har været brugt til alle tider i alle kulturer til at finde mening i det, vi oplever, og folkeeventyrene passer særlig godt til børn, fordi de fleste børn har en magisk tankegang, som går godt i spænd med eventyrets magi.

Børn er helte i deres eget liv og spejler sig i eventyrets helt. Måske der er vanskeligheder, der skal overvindes, eller forældre, der svigter ligesom i Hans og Grete. På den måde taler eventyrene direkte til barnets indre verden, og tager ofte fat i nogle af de store, eksistentielle udfordringer, vi alle står over for: Hvor hører jeg til? Er jeg god nok, som den jeg er? Hvad er meningen med mit liv? Og så videre.

Og netop fordi eventyrene tager livtag med nogle af livets store spørgsmål, er de virkelig velegnede til at læse højt og efterfølgende sidde sammen og snakke om, barn og voksen. Og så er det jo også simpelthen bare nogle virkelig medrivende historier - ikke mindst!

Bogen indeholder disse klassiske eventyr:

  • Askepot
  • Den Tapre Skrædder
  • Den bestøvlede kat
  • Tommeliden
  • Ulven og de syv gedekid
  • Stadsmusikanterne fra Bremen
  • Tornerose
  • Hans og Grete
  • Rødhætte
  • Snehvide
  • Bord dæk dig


Illustreret af Svend Otto S.

Bestillingsnr: 283523
Antal sider: 284
Fakta: Indbundet, farveillustreret, med læsebånd
Aldersgruppe: Fra 6 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her