Min dag i børnehave

af Ina Haller

1/6 (2 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Styrk arbejdet med de SOCIALE KOMPETENCER

Min dag i børnehave er en kombineret billed- og samtalebog, hvor børnene Frederik og Katinka er portrætterede som superhelte - og deres superkræfter er gode sociale kompetencer!

De fleste danske børn tilbringer hver dag mange timer i børnehaven, som derfor er en essentiel faktor i udviklingen af barnets motoriske og sproglige færdigheder. Det er også ofte i børnehaven, at barnets første venskaber opstår. Derfor er det vigtigt, at der i det pædagogiske arbejde er fokus på venskaber, gode legeaftaler og ordentlige måder at opføre sig på over for hinanden.

Min dag i børnehave indeholder både en historie, der foregår over en dag i børnehaven, samt forslag til samtaleemner og aktiviteter. I kan bruge bogen dels til højtlæsning, og dels til emnearbejde, hvor I går mere i dybden med de enkelte temaer.

Bogen kan således læses igen og igen med forskelligt fokus. Bogens fortælling og samtale- og aktivitetsforslag hjælper med at styrke fællesskabet børnene imellem, og tanken er også, at bogen på den måde kan bruges som et led i forebyggelse af mobning.

Bogen er udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram FRI FOR MOBBERI.

Illustreret af Dina Gellert

Bestillingsnr: 303701
Antal sider: 40
Fakta: Indbundet, illustreret, 24,8 x 25 cm
Aldersgruppe: Fra 2 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

null Hadbjerg Sfo, Hadsten

14. august 2017


Jeppe Boel, Næstved

9. august 2017

Lortebog

Kom nu med noget relevant.....


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Ina Haller

Ina Haller er psykolog og arbejder til daglig med børne- og ungdomspsykiatri.

Hun har skrevet den sprogudviklende billedbog Den store snikke-snakke-bog samt Den lille bog om store følelser, som inviterer til samvær og dialog med barnet.

Ekstra materiale

Læs her, hvad psykolog Ina Haller bl.a. skriver i forordet til Min dag i børnehave:

"Ved at stille spørgsmål, der retter fokus mod de positive handlinger og gode sociale kompetencer, vil børnenes opmærksomhed blive skærpet på det positive i situationerne, og børnene vil lære, at positiv adfærd får mere opmærksomhed end negativ. Samtalen bør dog nogle gange omhandle den negative adfærd, men lad det have sekundært fokus. Fx er det vigtigt at tale med børnene om, at man ikke må drille for alvor, så den anden bliver ked af det, da det ikke kun er positiv forstærkning, der øger social kompetence, men også tydelighed omkring, hvad der er uønsket adfærd.
Da aldersspredningen i en børnehavegruppe kan være stor, og børn befinder sig på forskellige niveauer i deres udvikling, er det vigtigt at tilpasse de forskellige samtaleemner og aktiviteter til netop de børn eller det barn, som bogen læses sammen med. På den måde vil børnene eller barnet finde større interesse i og forståelse for de forskellige emner og kompetencer, der arbejdes med."
- Fra bogen side 5