Jeg en gård mig bygge vil

af Bente Bech

5/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Et imponerende sangshow

Bente Bech har virkelig tryllet i denne bog, der er fyldt med de bedste dyresange til de små, men også med de sjoveste effekter - pop-op, flap og træk-og-skub, rør og føl - der gør hele bogen til et imponerende sangshow med krokodiller, der snapper efter dig, frøer der bliver spist, heste der galopperer ud af bogen og gorillaer, der springer ud af cykelskure. Alle sangene er på den måde underbygget af bogens sjove effekter

En ko folder sig ud på første opslag og over hovedet på den popper en storkerede op og sætter sig på taget af bondegården.

På opslaget er der så fire sange om dyrene på bondegården. Sådan fortsætter bogen med helt vidunderlige og overraskende figurer, der folder sig ud, løber henover rabarberblade, skyder frem bag sneglehuse, killinger der springer frem fra bag en spand og - min personlige favorit - krokodillen der snapper, så det klaprer med dens tænder, når man vipper med bogen og synger, Hvis du ser en krokodille i dit badekar.

Det her er den mest levende sangbog, du kan forestille dig. De børn vi har hørt fra her i klubben er ellevilde med den og nogle har den som deres yndlingsbog, som skal bruges fast hver aften til godnat-ritualet.

Pga. de mange pap-effekter der er i bogen, er den godkendt fra 3 år. Så det er en bog, man skal sidde sammen om, hvis barnet er yngre end det. Børnene er helt vilde med effekterne, så pas på med især storkens lange hals, der hapser frøen. Den er fristende at rykke i. Men man kan sagtens passe på bogen og det er altså de små på 1 og 2 år, der vil sætte allermest pris på dette fine dyreteater med alle de dejligste dyresange. Derudover er der også ting man kan røre og føle på i bogen (f.eks. en gyselig pelset edderkop).

I kan synge sangene:
Jens Petersens Ko, Jeg en gård mig bygge vil, Kom her min lille kipkalv, Poul sine høns, Bamsens fødselsdag, Svup Karoline, Lille Peter Edderkop, Jeg har fanget mig en myg, Mariehønen evigglad, Kom, du store pruhest, Ride, ride ranke, Lille føl, Her er soen sikken en, Hvis du ser en krokodille, Da jeg gik en tur, En lille frø i mosen sad, Og den pustede, Bim, bam busse, Dyrene i Afrika, I en kælder sort som kul, Forgangen nat vor sultne kat, Se den lille kattekilling, Her kommer missekatten

Bestillingsnr: 212894
Antal sider: 14
Fakta: Indbundet, farveillustreret med pop-op effékter
Aldersgruppe: 1 - 7 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Nicole Larsen, Bylderup-Bov

6. februar 2016

Sjov og flot

En flot bog med sjove pop up effekter her elsker datteren den.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her