Lillebror og Karlsson på taget [1]

af Astrid Lindgren

Klubpris 12995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

En helt ualmindelig ven

Oppe på taget af et ganske almindeligt hus i en ganske almindelig gade ligger der bag skorstenen et lille bitte hus med skodder for vinduerne. Der bor Karlsson, og han er ikke helt almindelig

Karlsson er nemlig verdens modigste mand, verdens bedste tallerkenkaster, verdens bedste æblesteger og kødbollespiser, verdens bedste himstregimssnedker, ja, kort sagt, verdens bedste til alting, når han altså selv skal sige det.

Desuden kan han flyve ved hjælp af en lille propel, som han har på ryggen.

I huset bor Lillebror, som er en helt almindelig dreng i en helt almindelig familie. Men Karlsson på taget er hans ven, og det er noget ganske særligt.

Lillebror og Karlsson på taget er den første bog i Astrid Lindgrens serie om Lillebror og Karlsson. Den foreligger nu i en ny oversættelse af den prisbelønnede Astrid Lindgren-oversætter Kina Bodenhoff.

Omslag: Sisterbrandt
Illustreret af Iben Clante og Ilon Wikland
Oversat af Kina Bodenhoff efter Lillebror och Karlsson på taket

Bestillingsnr: 211219
Antal sider: 156
Fakta: Indbundet, illustreret
Aldersgruppe: 5 - 9 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Astrid Lindgren

Lindgren, Astrid

Astrid Lindgren (1907-2002) var svensk forfatter og 1900-tallets helt store skikkelse i børnelitteraturen

Hun voksede op på en gård i Småland med sine forældre og sine tre søskende, og brugte mange gange i sine bøger de de lykkelige barndomsminder hun havde fra denne tid i et hjem fyldt med tryghed og kærlighed. Efter realeksamen fik hun arbejde på den lokale avis, men flyttede til Stockholm efter at være blevet enlig mor i alder af bare 18 år. Her uddannede hun sig til kontorassistent og blev boende i byen resten af sit liv – i den samme treværelses lejlighed, som hun flyttede ind i med sin mand og sine to børn i 1941.

Hun debuterede i 1944 med pigebogen Britt-Mari lättar sitt hjärta, som vandt andenpladsen i en børnebogskonkurrence. Året efter udkom hun med den første Pippi Langstrømpe-bog, en bog som samtidig skulle gøre Bonniers forlag berømt - for at have afvist den. Bogen om verdens stærkeste pige havde den blanding af virkelighed og fantasi samt en enestående loyalitet med børn og deres verden, som skulle blive Astrid Lindgrens varemærke og gøre hende verdensberømt som en fornyer af børnelitteraturen. Egentlig var det Lindgrens datter der fandt på navnet Pippi Langstrømpe, og bogen var oprindelig tænkt som en gave til hendes 10-års fødselsdag.

I 1946 blev Lindgren ansat som børnebogsredaktør på sit forlag, Rabén & Sjögren, et job, hun bestred de næste 24 år. I samme periode skrev hun de fleste af sine bøger, med hovedpersoner der skulle blive klassikere, som Emil fra Lønneberg, Alle vi børn i Bulderby, Mesterdetektiven Blomkvist, Madicken, Karlsson på taget og Mio, min Mio.

De store eksistentielle spørgsmål er fremherskende i forfatterskabets sidste del, hvor også bøger som Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter blev til. "Jeg taler til barnet i mig selv", har Astrid Lindgren udtalt, en beskeden formulering af hendes enestående indlevelse i barnets psyke. Hendes betydning for børnelitteraturen kan ikke overvurderes, hverken hvad angår udbredelse — hendes bøger er oversat til over 60 sprog — eller kvalitet.

Astrid Lindgren har desuden skrevet billedbøger, børneviser, film- og teatermanuskripter. Efter hendes død hendes død stiftede den svenske regering 'Litteraturpriset til Astrid Lindgrens minne', der uddeles årlig til en børnebogsforfatter. Prisen er på 5 mio. svenske kr.

I 2014 udgav Jens Andersen en meget personlig biografi om Astrid Lindgren, Denne dag, et liv, bl.a. baseret på aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos.

Af samme forfatter

Vis hele listen