BESTSELLER

Mustafas Kiosk

af Jakob Martin Strid

6/6 (1 i alt)

Klubpris 18995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Velkommen i Mustafas kiosk

Vi begynder med et bankrøveri. Du tænker, nah, det er måske ikke lige så passende et sted at begynde for små børn? Joh, dét er det, for det her er en stakkels frø, der tager fejl af dørene og må skylle sig selv ud gennem toilettet for at undslippe politiet. Den er nu heller ikke så klog, den frø, for den begår røveri med en kniv og en kotelet

En frø begik et bankrøveri
med en kniv og en kotelet
Tog fejl af dørene og flygtede ud
på bankens toilet

Politiet kom og bankede på
- Luk op, du skal i brummen
- I får mig aldrig, svarede den
Og skyllede sig ud i kummen


Sammen med illustrationerne af den desperate frø, giver den skæve kotelet-toilet tekst, der næsten ser ud til at have skrevet sig selv, et dramatisk og jublende sjovt opslag i en bog fuld af rablende sprogglæde og gale, geniale streger.

Jakob Martin Strid formår at henvende sig i sprog og tegnestil til både børn og voksne, så vi får skubbet vores verden en lille smule skæv og poetisk. Bare lige nok til, at vi finder ud af, at vi er meget glade for den, og at vi faktisk selv er med til at forme den hele tiden i sproget.

Så tag dog med Strid til Mustafas kiosk, her tegner han stride streger og sproget strømmer, så man slet ikke kan lade være med at klukke af fryd. Dette her er noget helt i særklasse, og der findes ikke en eneste kiosk eller bog som denne.

Bestillingsnr: 275305
Antal sider: 40
Fakta: Indbundet, farveillustreret
Aldersgruppe: Fra 3 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Nogle børnebøger fiser bare ind af det ene øre og ud af det andet hos dem, der læser dem højt aften efter aften - nemlig forældrene.[...]

Andre bøger tigger far nærmest om at måtte læse højt igen og igen. Jakob Martin Strids Mustafas kiosk hører så afgjort til den sidste kategori."

- Andreas Krogh, Bogblogger

"Det er lidt fortærsket at udråbe nye bøger til moderne klassikere. MEN, hvis ikke Mustafas kiosk fortjener denne titel, så ved jeg ikke, hvilken bog der gør! (...)

Mustafas kiosk udkom i 1999, og siden da har det været en sikker vinder på højtlæsningshylden. For læses højt det skal den og helst igen og igen. Jeg har selv læst den højt så mange gange, at både jeg og mine børn kan recitere flere af rimene forfra og bagfra, lige så tit vi gider - og det gider vi tit."

Susan Von Magius - Fortællingen.dk

"Nye børnerim står mål med Halfdan Rasmussen"

- Kari Sønsthagen, Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jakob Martin Strid

Strid, Jakob Martin

Jakob Martin Strid, født 1972, er illustrator og forfatter

Han blev først kendt og berømmet for sine Stride satirestriber på bagsiden af Politiken og siden for sine mange unikke billedbøger, som han i traditionen fra bl.a. Hergé, Scarry, Deleuran, Ib Spang Olsen og Ole Lund Kirkegaard både tegner og skriver selv.

Han har gennem sine bogudgivelser, i sine striber i Politiken og som kunstner vist et helt igennem unikt talent for både med streg og i ord helt enkelt at kunne fortælle pointerede historier i en sjælden kombination af en æstetisk-barok streg, som genspejles i et til tider haiku-enkelt sprog tilsat smil og med absolut gehør for billedkomposition.

I Strids børnebøger finder man denne rene og humoristiske stil og historier med et anarki, en nysgerrighed og et roligt, men overraskende flow, som har vist sig at vække genkendelse hos både børn og voksne.

I 2012 modtog han Kronprinsparrets store Kulturpris. Han har også blandt andet modtaget Kulturministeriets Illustratorpris 2009 og i 2012 Gyldendals Store Børnebogspris.

Af samme forfatter

Vis hele listen