NYHED

Min mormors gebis

af Jakob Martin Strid

6/6 (3 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Sulten på sprog

Dette er en elskelig bog både for børn og voksne. Man skal nok være omkring de fire år, for at begynde at få noget ud af rableriet, men så er det også en uendelig kilde til sproglig, boglig, humoristisk rigdom uden alders bagkant

Denne kæmpestore bog kan noget helt særligt. Den kan få alle, den kommer i kontakt med, til at blive bog og bogstav-begejstret. Man bliver legesyg med sproget af den. Man bliver sulten efter mere.

Tegninger og tekst arbejder sammen på højtryk for at vække dine følelser. Strid tager det hele lidt tættere på - gør det indlevet og barnligt i den bedste betydning af det ord. Levende og befriende.

Det her er den hyggeligste højtlæsning, vi kan skaffe jer. Og har I et barn, der selv er begyndt at kunne læse, så er Min Mormors Gebis meget ansporende. Sproget, der skal afkodes, leger med tegningerne, der også skal afkodes. Man ser pludselig sammenhænge og kronologi i et læserum, hvor der er smukt og varmt og rart at være.

Bestillingsnr: 282590
Antal sider: 40
Fakta: Indbundet, farveillustreret
Aldersgruppe: Fra 2 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"I ordene er der både vingummi og regnvejr. De overrasker ved at være så nutidigt mundrette. Strid skriver ligefremme festsange til hverdagen og mælketanden."

- Steffen Larsen, Politiken

"Rim og tegninger indeholder en humor, så man må slå sig op låret og poesi så man må sukke. [...]

'Min mormors gebis' (altså bogen) er næsten dobbelt så bred som 'Mustafas kiosk', der, som nogen måske husker, var sådan lidt aflang i det. Og det er rigtig dejligt, at Strid har fået mere plads. De enkelte flotte opslag rummer en detaljerigdom, som små nysgerrige øjne ved mange genlæsninger kan blive ved at finde nye finurligheder i. Og den vil blive læst igen og igen og igen og igen ..."

- Fortællingen.dk

"Stor som en kingsize rabarberkompot lander Jakob Martin Strids nye vers her på kloden."

- Steffen Larsen, Politiken

Medlemmernes anmeldelser

Didde Rasmussen, Brabrand

24. marts 2015

Sjovt ordgøjl for børn og voksne

Fantastiske sprogkrøller fra Jakob Martin Strids.

Den bliver ved at være en højtoplæsning værdig, igen og igen og igen og...


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Jakob Martin Strid

Strid, Jakob Martin

Jakob Martin Strid, født 1972, er illustrator og forfatter

Han blev først kendt og berømmet for sine Stride satirestriber på bagsiden af Politiken og siden for sine mange unikke billedbøger, som han i traditionen fra bl.a. Hergé, Scarry, Deleuran, Ib Spang Olsen og Ole Lund Kirkegaard både tegner og skriver selv.

Han har gennem sine bogudgivelser, i sine striber i Politiken og som kunstner vist et helt igennem unikt talent for både med streg og i ord helt enkelt at kunne fortælle pointerede historier i en sjælden kombination af en æstetisk-barok streg, som genspejles i et til tider haiku-enkelt sprog tilsat smil og med absolut gehør for billedkomposition.

I Strids børnebøger finder man denne rene og humoristiske stil og historier med et anarki, en nysgerrighed og et roligt, men overraskende flow, som har vist sig at vække genkendelse hos både børn og voksne.

I 2012 modtog han Kronprinsparrets store Kulturpris. Han har også blandt andet modtaget Kulturministeriets Illustratorpris 2009 og i 2012 Gyldendals Store Børnebogspris.

Af samme forfatter

Vis hele listen